Dag_12

Onsdag 25.01.17

Jeg vågner ved en lyd, jeg ikke har hørt før. Kan det være regn? Vi har altandøren stående lidt åben, men kan det lyde så højt herind? Jeg har været oppe og tisse ved 3-tiden, så jeg ved, det må være morgen eller tæt på. Jeg står op for at undersøge sagen. Det er bare køleskabet. Jeg skubber lidt til det, og det overgår til en mere almindelig brummen.  Det er en øl, der ligger ned i lågen, der kommer i svingninger og rasler frem og tilbage. Den bliver lagt ned, og jeg går ind igen. Klokken er 7. Det er ikke lyst endnu, men alligevel er jeg ikke i tvivl om, at det er morgen ud fra de øvrige lyde. Der er en lind strøm af biler på hovedvejen, der hører ind gennem altandøren. Jeg ligger lidt og står så op. Det er mere overskyet end længe. Lidt efter skinner solen nu alligevel på blokken overfor.

Det er i dag, jeg skal sende mit fødselsdagskort til Sixten. Det er købt med frimærke og det hele. Skal bare skrives og postes, så håber jeg, det når det til den 30.

Jeg blev færdig med min bog. Den var fremragende langt hen ad vejen. Kunne han dog bare holde sig til plottet. Hvorfor skal der absolut opfindes en verdensomspændende nazistisk organisation? Tåbeligt. Selve historien med at ét mord begået af én, udløser et andet mord begået af en anden, var fin. Nu skal jeg til ”Fjenden i os selv”, der står på hylden.

AM sover længe. Da hun dukker op 9.45 er jeg klar til at gå på turistkontoret, for at få oplysninger om busplanerne og vandreture i bjergene. Jeg skal også have postet fødselsdagskortet. Der står en dame før mig og spørger om bus 18, den samme som jeg interesserer mig for. Det viser sig, at hun er dansk og også interesserer sig for at vandre i bjerge. Hun ved, at de har nogle rutebeskrivelser. Dem får jeg plus de ønskede oplysninger og bus 18 og 30. Og så er jeg lige ved at glemme Mandelblomst festivalen her i weekenden. Jeg når lige at få en brochure med.

I går sendte jeg en sms til Alberto. Om de ting, der mangler i følge listen. Jeg skulle få svar i dag, om hvornår han kommer. Da jeg kigger på telefonen igen omkring 12.30 har han svaret. Det bliver ejeren – hvis han da er det – Roberto, der kommer mellem 15.30 og 16.00. Så får vi travlt. Tænker vi vel lige kan nå en tur med bussen til den næste by efter Arguineguin, Puerto Rico. Hvor lang tid kan det vel tage at køre der til? En halv time? Så kan vi lige nå en kop kaffe og en kage, før vi kører tilbage.

Vi haster ned til en lille busstation i nærheden. Både 33 og 39 skulle køre der ud af. Busplanen kan man åbenbart alligevel ikke regne med selv om man tager den fra startstedet. Der kommer ingen 33 kl. 12:45. Men der kommer en 39 lidt efter som kommer af sted 12:55. Så tøffer den ellers gennem byen og samler op. Efter en halv time er vi nået til Faro de Maspalomas udkanten mod vest og så går det ellers nogenlunde frem af indtil vi nærmer os Arguineguin. Der er der kø. Vi er lige ved at stå af inden Puerto Rico, men vælger at blive. Efter over en times kørsel når vi frem. Kun for at gå over vejen og stille os ved stoppet til Maspalomas. Der er nu heller ikke rigtig nogen by. Bjergsiderne og toppene er spækket med lejlighedskomplekser og så er der en stor lystbådehavn. Det er her det regner allermindst på hele øen, så bjergsiderne på vej herud var næsten uden vegetation.

                    Puerto Rico                                          De gamle Canariske nummerplader (GC)

Udsigt fra busstationen i Puerto Rico

Turen hjem går nu hurtigere. Dels kører den unge chauffør som død og helvede, dels er det mest afsætning, da først vi var blevet opladet i Puerto Rico. Vi står af i Av. de Gran Canaria og går hen på Café de Paris og køber kager med hjem. I en fin æske. Vi når også at nyde dem før Roberto dukker op. Han har både en ny elkedel – han har købt til os, pointerer han – og et strygebræt og TO strygejern. Det ene hans eget. AM mener nu, det andet er godt nok. Jeg forklarer ham om loftviften, der står om på dansk, så må han jo gøre, hvad han vil med den oplysning. Da han er gået, indvier vi elkedelen med endnu en kop kaffe. Så er der lige tid til en times tid ved pool’en inden solen går væk.

Ser det lækkert ud - eller hvad.

På vejen hen til bussen lejede vi en bil lørdag, søndag og mandag. En lille Skoda. Meget ofte står der nogen og prøver at shanghai'e én til et eller andet. Som regel er det bare om at kigge væk, ryste på hovedet eller sige "næste gang" eller "i morgen". Men nogle gange er det noget, der kan bruges til noget. Som nu denne her biludlejer. Vi fik den for 60 € for 3 dage. Jeg mener, det er 6 under det billigste jeg ellers har set. Og IKKE en Fiat Panda.

10908 skridt