Dag_15

Lørdag 28.01.17

Vi er oppe i god tid, hvilket betyder at alarmen vækker kl. 7.00. Bilen skal først hentes kl. 9, så der er god tid. Da vi ankommer til udlejningen, er der et par før os. De er tyskere. Han virker som om, han er mellem 80 og skindød. Og det er åbenbart ham, der skal køre. Da hun spørger efter Passport og han ikke forstår, blander jeg mig og siger Reisepass. Det mener jeg, det hedder. Men jeg skal blive klogere. Jeg bliver belært af konen, om at det han præsenterer er et ”ausweiss”. Og det er åbenbart godt nok. Jeg ved ikke om det ville svare til et personnummer-bevis med billede. For billede går jeg ud fra der er? Det er i kreditkort format.

Nå, jeg håber bare ikke, vi møder dem på vejen, jeg er ikke sikker på, at reaktionsevnen er til den spanske trafik. Vi får papirarbejdet af vejen. Vi har nærlæst folderen og er blevet enige om, at betale for fuld kasko. Så skulle det samlede beløb blive ca. 100 €. Men det koster kun 15 € ekstra for fuld kasko, så vi betaler 75 € i alt for de 3 dage. Jeg husker at spørge, hvad det er, der skal fyldes på. Resten må komme hen ad vejen. En væsentlig detalje er bakgearet, men når man har prøvet Volvo’s trækken op og andre bilmærkers trykken ned, så er der ingen problemer. Det er en Skoda CityGo. Stor er den ikke. Men køre kan den. Snart triller vi hen og ud af byen. Allerede på den første bakke står det klart, at det ikke er en Oktavia. Den klarer den i 3. gear, men der skal ikke så meget til, før 2. er nødvendigt. Nå, på motorvejen kan den også køre i 5. bare det ikke går op ad.

Vidunderet - nå nej, det er nok for meget sagt

Det kommer selvfølgelig helt bag på AM, at hun måske forventes at se på kortet i ny og næ, så vi holder ind ved en tank og får fundet kort og briller. Det går nu overraskende nemt. Et 8-tal ved den afkørsel vi gerne skal af ved, viser sig at være nummeret på afkørslen, så vi kommer af det rigtige sted og kører mod Valsequillo. Det er der, der er Mandel Blomst Festival i dag og i morgen. På et tidspunkt står der 8 km, og da vi har kørt en del og pludselig er i en by, holder vi ind og ser på Google Map på telefonen. Der er ingen tvivl, det er Valsequillo vi er i. Vi finder overraskende en parkeringsplads, og begynder at gå. Der er ikke noget der tyder på nogen festival, så vi spørger en mor med nogle børn. Nej det er længere fremme. Hun er inde på at man kan tage en bus. Så røg den parkeringsplads. Tilbage igen og videre frem.

Noget efter – det var godt vi ikke gik – kommer så skiltet med ”Valsequillo”. Igen lykkes det at finde en parkeringsplads og vi går. Nu er der i det mindste afspærring og sat op til boder. Men der er ingen. Klokken er 10.50 og det skal starte kl. 11.00. Mærkeligt. Der er et turistkontor, så der går vi ind. Manden bliver lykkelig. Dér i byen er det nemlig først i morgen, så i dag har han ingen kunder. Og så får vi ellers alt at vide om hvor det er i dag og hvor i morgen og fanden og hans pumpestok. I dag skal vi køre videre til noget, der hedder Tenteniguada. Vi når at se nogle busser passere, inden vi kommer videre. Ingen tvivl om, hvor de skal hen.

Mod forventning lykkes det, at finde en parkeringsplads i Tenteniguada, så vi kommer til Mandel Blomst Festival med musik, dans og sang og hundredvis af boder. Mandeltræer er der ikke mange af. I hvert fald ikke i byen. Vi traver det hele tyndt i en times tid. Så kører vi videre til San Mateo. Der er kun 8 km, men man skal ned – op – ned – op og ned igen, før man er der. På et tidspunkt kører vi forbi noget, som AM påstår er et grøntsagsmarked. Hendes stedsans taget i betragtning er det forbløffende for det er helt korrekt. Vi finder igen uden de store problemer et sted at parkere – for fjerde gang i dag. Går tilbage ad hovedgaden, traver markedet tyndt og finder endelig en kop kaffe og et stykke kage. Nu er det godt nok nærmest bare en sandkage, alligevel er prisen rørende: 4 € for det hele. Vi er sandelig kommet udenfor turistområderne.

Så går det eller tilbage til motorvejen og mod Galdar. Vi kommer til et langs stykke, hvor vejen går langs kysten. Havet ser nogenlunde roligt ud, men der er en imponerende brænding. Så skummet gør luften diset langt ind i landet.  Vi har ikke fået læst ordentlig på lektien til i dag. Der er noget med nogle hulemalerier og noget historie. Det var vist konge by, før spanierne kom (i 1400-tallet). Vi kører efter nogle skilte med Cueva Pintada og ender efter mange km på en blind vej, Tilbage igen. Nu ligger Galdar op ad et bjerg, så der er nogle meget stejle gader. Jeg får brugt 1. gear flere gange. Vi ender med at få parkeret bilen og finder turist informationen, der naturligvis er lukket. Vi finder også kirken, der ikke er noget at skrive hjem om.

I stedet kører vi hjemad. I fugleflugtslinie, hvilket vil sige ad snoede bjergveje. En helt igennem fantastisk tur. Nordøens frodighed afløses af store fyrreskove, der igen går over i mere sparsom vegetation. Det bliver en tur i 2. og 3. gear. Hvis det stiger kraftigt i hårnålesvingene, skal den faktisk helst ned i 1., men det vænner man sig til. Jeg synes, jeg kører sikkert og alligevel hurtigere end de andre turister. For så vidt som det kan lade sig gøre i en Skoda CityGo. Der er den ene enestående udsigt efter den anden.

Jeg er glad for panoramafunktionen i telefonens kamera

Vi når hjem inden det bliver mørkt og får handlet ”ovre på den anden side”. Jeg og vi har gået der ovre flere gange, men at køre i bil med ensretninger og den slags, er noget ganske andet, så der er nye erfaringer at gøre.

Nu er klokken over halv elleve og jeg er HELT færdig. Det kræver en del koncentration at køre i bjerge.