Dag4

Tirsdag 17.01.17

Igen er vi tidligt oppe. Kl. 7. Det er ikke lyst endnu. Planen er at tage til en by i nærheden, Arguineguin, med lokal bus. Der er marked indtil kl. 14.

Om Arguineguin ved vi, at det skulle være nordmændenes by, at det skulle være en gammel fiskerby, og at havnen skulle ligge godt beskyttet for nordøst passaten, dér på vestkysten.

På stoppestedernes glas står der meget bekvemt, hvad det koster at køre til de forskellige destinationer. Der står også, at man kan spare 15% ved at købe Ida et Vuelta -  tur-retur. Det vil chaufføren nu ikke høre tale om. Mærkeligt. Måske skal man have det rabatkort, der omtales i guidebogen for at kunne?  Det hedder ”Tarjeta Insular” og skulle kunne købes i kioskerne.

Bussen fyldes hurtigt og folk ender med at stå op. Der skulle være en mindre vej tættere på kysten, men bussen ender med at køre op til motorvejen. På den måde kommer vi hurtigt til byen, og man behøver ikke være i tvivl om, hvornår man skal af. Bussen tømmes stort set, selv om den kører videre til Puerto Rico og Puerto Mogan, hvor motorvejen ender. Derfra fører en lille vej videre, men den skulle være helt lukket i øjeblikket ifølge guiden forleden. Dét kan man ikke se på Google Maps.

Man skal ikke have været længe i byen for at bemærke det norske islæt, der er norsk hjørne, læge, kirke, ejendomsmægler osv. Markedet er ikke så spændende. Der er ikke mange fødevarer. Mest tøj, ure, lædervarer. Og de sædvanlige negre.

Ønsker Dere leilighed?

Der er ikke megen oprindelig by tilbage. Også Arguineguin er blevet overtaget af turisterne. Vi må på jagt efter det forsvundne Gran Canaria…. Nordia har en tur med netop denne titel, men det bliver IKKE MED DEM.

Vi er for første gang i et rigtig stort supermarked, men det er begrænset, hvad vi gider slæbe med hjem i bussen. Den lader i øvrigt vente på sig, det er en 1’er, da der endelig kommer én, og den vil ikke have nogen med til Maspalomas. Måske forståeligt nok, da det er hurtigruten til Las Palmas. Så venter vi en rum tid og der bliver flere og flere omkring os.

Vi ender med at stå op det meste af vejen hjem.

Sidst på eftermiddagen er vi for første gang nede ved pool’en. Vandet er koldt. Max 18 gr. vil jeg sige, hvilket vist er det samme som havet, som vi dog endnu ikke har dyppet tæerne i. Bassinet er ret langt, så jeg er udmattet allerede efter én længde. Det lykkes dog at nå tilbage uden at gå til bunds.

Vi laver selv mad. Købte to koteletter og noget pasta med hjem. Kogefaciliteterne udgøres af to små kogeplader. Grundet konstruktionen kan kun den mindste kasserolle og den mindste pande være der samtidig. Smart, hva’?

Efter flere forsøg lykkedes det med et aftenbillede fra altanen

6127 skridt.  Nu har jeg fået måleren i gang igen.