Onsdag 18.01.17
Jeg er vågen igen. Denne gang føles det mere som morgen. Jeg
prøver at tyde urets visere. Efter nogen tid kan jeg identificere
sekundviseren. Jeg synes den ser ud til at være lidt over 8, det er på tide at
stå op.
Da jeg står på badeværelset, ser jeg at det kun er 7, den er
lidt over, men skidt, nu er jeg oppe. Det er ganske vist ikke lyst endnu, men
en kop te og lidt morgenmad, kan man vel altid starte med. Jeg får ført bloggen
a jour før AM viser sit ansigt. Da er den kvart over 8.
Der er ikke voldsomme planer for i dag. Turist kontoret er
én af dem. Kvart over 10 er vi på vej mod Jumbo Shopping Center. Det var vist dér, vi så
kontoret.
Det viser sig at holde stik. Vi får et kort over Maspalomas
og resten af øen, og får opklaret, at der ikke mere er noget der hedder "Tarjeta
Insular". Der er heller ikke mere noget, der hedder retur billetter. Tjaa.. en
guide bog bliver hurtigt forældet. Men så meget enklere…
Jumbo Shopping Centeret er stort. Vi driver lidt rundt og
kigger. Jeg har ikke tænkt mig, at jeg skal købe noget hernede, men man kan da
altid kigge og spørge. Vi kommer forbi en fotoforretning. Planen er, at købe en
linse mere til mit nye spejlrefleks kamera, når jeg kommer hjem. Jeg kigger på nogle, men da jeg
ikke har kameraet med, er fyren ikke SÅ ivrig. Han ville ellers gerne have
demonstreret en hel masse. Er jeg sikker på. Han er inder. Det lader til at
være indere, der har forretningerne her omkring for næste sted, hvor jeg får
trang til at spørge efter noget, er de også indere.
Det er en afløser til mit Casio ur fra 2001, jeg er ude
efter. Det der har fulgt mig så trofast på alle mine rejser og pligtskyldigt
fortalt højden, når jeg ønskede det. Jeg ved ikke helt sikkert, OM jeg skal
have et andet. Kontakterne er så irrede, at det er næsten umuligt at skifte
mode, men det kan ikke meget min nye telefon ikke kan. Ud over at være
uafhængig af GPS-signal og mobilmaster. Og det er heller ikke så ringe endda.
Et moderne Casio med næsten de samme funktioner, kan jeg få
for 99 €. Det er 750 kr. Mit kostede over 1000 kr. i 2001. Men så er der ikke
analog del på det nye. Men ud over det vil de tage mit gamle i bytte for et
nedslag på 30. Så er vi nede på 69 € = 525 kr. Men hvordan ser jeg, om det er
fake? Allerhelst fik jeg skiftet kontakterne i det gamle. Hvis det kan gøres
for 500 kr, betaler jeg gerne det. Men det kan det nok ikke. Foreløbig har to
urmagere sagt, at det ikke kan betale sig.
Jeg spiser ikke min sædvanlige morgenmad her. Sådan en lille
yogurt og lidt brød med ost, er der ikke meget mad i. Jeg føler mig helt svag i
knæene og må have noget indenbords. Vi sætter os ind på Café de Paris (som der
er noget Barbie-agtigt over nok mest pga. farverne). Vi får kaffe og en bolle
med ost og deler et stykke Sacher Torte. Så begiver vi os videre ned til
stranden og går den vej hjem. Uforvarende havner vi helt nede ved sandet og går
ned og mærker på vandet. Det er k-o-l-d-t. En grad koldere end pool’en vil jeg
tro. Altså omkring 17 gr. Der er ikke mange i vandet, omkring 4-5 stykker.
Striber af hvidt sand i det mørke
Hjemme igen har vi allerede nået de første 9000 skridt, så
vi deler en Carlsberg.
SÅ glade er vi
Senere går vi ud for at lede efter Lidl. Eller rettere vi
leder efter der, hvor de lokale bor, for det er i hvert fald ikke i selve Playa
del Ingles. Efter at have rekognosceret i Google Maps, finder vi en
fodgængerbro, der fører over hovedvejen, der faktisk løber lige bag ved vores
blok. På den anden side af hovedvejen er prisen for en lejlighed pludselig nede
i 30.000 € for over 50 m2 . I Arguineguin kostede 36 m2
over 1 mill. d.kr. Omgivelserne ser også ud derefter. Ikke nogle fine fortove.
Ikke alle parkeringspladser er asfalterede. Det er her kanarierne bor. Og her
ligger naturligvis Lidl, som de handler i. Vi går tilbage til hovedvejen og
følger den tilbage til en anden fodgængerbro, som vi har kunnet se fra vores
svalegang, og kommer således frelst tilbage fra udflugten til det fremmede.
Vores egen blok "Agaete Parque" set fra fodgængerbroen
På det sidste stykke ad vores egen vej, går vi forsøgsvis
ind i et lille uanseeligt supermarked for at se efter Campari. Og hvilket held.
Det er ikke meget de har – udover drikkevarer. Og det inkl. Campari.
Så går vi hjem og får en drink, før vi går ud igen for at
spise. På en japansk restaurant. Bestiller 2 menu’er. Det var ikke meget, jeg
spiste på restaurant i Japan, så der er jeg ikke meget bevendt som guide. Miso
suppe først. Så små forårsruller. Så en salat af agurk og tang. Anne-Marie
synes ikke det smager af noget. Jeg vil snarere sige, at det ikke er så
fremtrædende smage, så man bliver nødt til at hæfte sig ved de finere detaljer.
Så kommer sushi’en med ingefær og wasabi og endelig nogle spid med and i en
sødlig sauce. Noget lig den man får til Peking And. Og til slut kaffe. Menu’en
inkluderede også øl, vand eller vin efter eget valg. Jeg synes det var virkelig
godt.
På vejen hjem går vi lige ned til strandpromenaden og den
vej hjem. Det er blevet til nogle skridt i dagens løb. Men sandelig også nogle
kalorier.
I går var det skyfrit næsten hele dagen. I dag har det været
overskyet det meste af dagen. Der var lige lidt sol, da vi sad på altanen i
eftermiddags. Men ud over at tage en bluse på, hvis det blæser, behøver man ikke at klæde sig på.
17741 skridt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar