Som sædvanlig er jeg vågen flere gange i løbet af natten, men sover til 8 og bliver liggende til det er tid til morgenmad. Må lige have et kig i bogen, før jeg kan skride ind i spisesalen og sige "dobre otra".
Gårsdagen var et sandt bombardement af oplysninger, og så skulle jeg hele tiden koncentrere mig, for selv om hendes engelsk gennemgående var udmærket, var det dog med russisk accent, og ofte skulle jeg hjælpe hendes med at finde det rigtige ord.
En lettere tatoveret kvinde stikker ud her i spisesalen. Jeg er ikke sikker på, at jeg har set det før her i byen overhovedet.
Der er ikke mælk til kaffen, men i dag har også kaffemaskinen været i gang og ikke kun de to termokander. Der kan vel sidde 30 her i salen, så de skal ikke komme alle sammen på én gang. Der er vel 40 værelser.
Det er endnu en strålende dag, det synes aldrig at høre op. I dag er det søndag og en dårlig dag at tage til Svetlogorsk. Pga. vejret vil ALLE ud af byen og til stranden. Jeg tager på fotosafari i stedet. Nu har jeg et vist overblik over byen.
Kører hen til søen, der er man fri for biler. Og på denne tid er kampen om pladsen ikke stor. Ikke som senere, hvor folk vader rundt overalt. Når der nu ER afmærkning både for fodgængere og for cyklister, kunne folk så ikke respektere det? Svaret er nej. Noget andet er så de almindelige fortove, hvor fodgængerne må finde sig i os cyklister.
Morgenstemning ved søen
Kører ned til enden af den tynde sydlige sø med kurs mod stadion. Det viser sig, at der er en vej med 3 spor i hver retning over floden her. Hvorfor skulle de så partout alle sammen over ved Friedrichsbrücke i går? Der er sikkert en forklaring.
Mere sø stemning
Der er hektisk aktivitet på områderne omkring stadion. Ligesom der er i hele byen. Der arbejdes igennem i weekenden, alt skulle gerne skinne, når VM går i gang.
Det nye stadion - og en enkelt tilskuer på vej
På Leninskij Prospekt har alle Hrustjov husene ændret udseende - undtagen ét. Der vel lige skal fremhæve alle de andre? Det ved jeg fra Olga. Hrustjov husene blev bygget i 60'erne under den kolde krig. De står endnu, men er generelt i en ynkelig forfatning.
De forskønnede Hrustjov huse...
... og det gamle
og endnu et gammelt tæt på
Jeg kører til centrum bagefter og køber frokost, kebab, ved den nordlige banegård.
Så kører jeg videre nordpå ad vejen mod Svetlogorsk. Det er én lang kø af biler. På et tidspunkt siger telefonen noget. Det er ved at være flad. Den har været syg på det sidste, kan kun holde en halv dag. Tænker også jeg vil hjem og have et bad.
Der brændes dæk....
...og der kigges på
Ved en lyskurv er der en russer, der begynder at snakke til mig. Da jeg svarer, slår han hurtigt over i engelsk. Det er frontbagagebæreren, der interesserer ham. Han har ikke nogen bagpå, men kunne godt tænke sig at kunne køre med to tasker foran. Hvordan er det? Jeg siger, som det er, at man lige skal vænne sig til det. Han bor i Moskva. Kommer fra Vladivostok.
Da jeg kommer hjem, er der en tredje pige i receptionen, der tager mig i skole: jeg skal aflevere nøglen, når jeg går ud! Ja, ja.
Tager mit bad og kommer til at lægge mig lidt. Sover dog kun en halv time. Da jeg kommer ned, er der noget galt. Hun vil have mig til at komme med. Da hun har taget mig med op under taget til nr. 47 ved jeg godt, hvad det er. Jeg har book'et af to gange, så nu skal jeg bytte værelse. I nr. 47 er der ulideligt varmt.
Heldigvis bliver jeg straks flyttet ned til nr. 37, der også er et enkeltværelse. Fint nok med mig. Til gengæld får jeg hende til at lære mig at tælle til 10 på russisk. Jeg skriver det selv ned på min egen måde.
Kører ud og finder det sted, hvor jeg spiste med Olga i går. Det ser helt neutralt ud. Ville aldrig gætte, at man kunne spise der. De havde mange gode kager. For 136 penge får jeg cappucino, en kage og et glas juice. Den første er ikke så god som hos Mr.Cappucino, men der kostede en kop også 130 penge. Man skal dele med 10, sådan ca.
Er hjemme på mit nye værelse og skrive lidt. Så kører jeg ud opsat på at finde det sted at spise, som jeg aldrig fandt den første aften. I følge Olga skulle det ikke ligne et spisested, men snarere et slot eller en fæstning. Der var adskillige fæstningsagtige bygninger nede af vejen.
Det ene sted er der vist en karaoke bar og i hvert fald en bilvask. Det næste sted kommer der en stor arrig schæferhund ud mod mig. Heldigvis nøjes den med at gø, og der en mand, der har styr på den.
Omsider finder jeg det bag kirken lidt henne til højre ad den anden vej. Det ligner ganske rigtig noget fra Disney's univers, men alt synes lukket undtagen ét sted, der definitivt ikke er noget for mig.
Så kører jeg til "folkekøkkenet" på Leninskij Prospekt, de har i det mindste åbent til 22, og nu er den blevet 21. Et helt igennem primitivt og herligt måltid. De samme kartofler og kylling som sidst og en stor mørk øl, der ikke er sød som de polske. Får et stykke kirsebærtærte og en kaffe bagefter.
SÅ skal jeg også hjem i seng.
40.80 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar